Jeg vågner på en tidlig søndag morgen
Solen den blænder gennem pacienerne
det sidste billede fra en drøm, flakker før jeg glemmer det
Jeg stille, så gulvet det knirker så jeg ikk vækker dig
Jeg finder en plads i vindueskarmen, hvor jeg sætter mig
I et sekundt er verdenen ikke større end du og jeg
Og i mit hovede ser jeg lysbilleder fra den lange vej
som vi har gået
Det har kostet blod, sved og tårer
Jeg kunne ha smedt det hele væk, da vi skændtes igår
For livet er jo aldrig som det er på film
vi skælder ud, og vi slår op, og ting blir tabt i ilden
men hvem er det der har lovet os et eventyr
vi sir vi lever lykkeligt til den aller sidste morgen gryr
Hvor fanden blev alle de prinser og prinsesser af
Vi råber af hinanden lørdag nat, men elsker næste dag
Nu sidder vi i mit køkken, og spiser morgenmad
Vi stadig bare en dreng, og en pige fra en forstad
Og hvem ved om det er du og jeg foraltid
Jeg ved jo kun jeg lykkelig når du sover i den anden side
af min dobbeltseng, og at jeg glæder mig
til flere lysbilleder med dig
