En stjerne på himlen
og flere og flere
i nat føder himlen
med jordiske veer
i nat lover himlen
at den vil befri os
Maria på æslet
med lille Messias.
Maria skal føde
sin glæde med smerte
der banker et hjerte
bag vinterens hjerte
selv kulden og mørket
har håb de vil gi os.
Maria på æslet
med lille Messias.
Hun bærer på barnet
nu føler hun veen
et hjerte så trodsigt
som spurvens i sneen
en krybbe til vugge
for den som skal fri os.
Maria på æslet
med lille Messias. (Lille Messias)
Og han som bær verden
bar hun som var kvinde
som æslet bar hende
da tiden var inde
fred lyder det råb
som nu genlyder i os.
Maria på æslet
med lille Messias.
I nat ruger himlen
på glæden og freden
så varsomt i mørket
som fuglen i reden
og freden og glæden
nu fødes de i os.
Maria på æslet
med lille Messias.
I fødslen er glæden
forbundet med smerten
dog aldrig var glæden
så hjemløs i verden
men stalden og krybben
er tegn som skal si' os.
Maria fandt plads
da hun fødte Messias.
En plads mellem får
i en stald mellem stude
hun fødte og svøbte
den lille i klude
og hyrdernes glæde
var stor som Marias
lys tændes i mørket
nu fødtes Messias.
Nu fødtes Messias
Nu fødtes Messias
