(Drik mig)
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden, hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund, der kun kan tale ondt,
Stop verden, jeg er blevet for dum.
Åååh, jeg gjorde det igen,
Købte femogtyve smøger matcher fyrtøjet med dem.
Og med dem kommer kaffe, flere øl, skud shots,
Det ser godt ud, langt fra, men langt fra flot.
Det er snigende delerium,
Trykker på min lever,
For at få lidt ekstra skum,
Hiver lommelærken frem,
Jeg tømmer den ned i min mund,
Ved, at natten bringer insomnium.
Åååh, tog et væs på troldefingeren,
Slingern op i baren, mens de andre de får grineren.
Mindern' om ørlern', hovedet ned i skideren,
Trækkeren i brækkeren, forskrækker dig om døden,
Og hjertet der stopper og stepper og junkier,
Hepper mens kæberne pepper, har coke på deres læber,
Mens konerne flæber, og købmændene slæber og dræber, nej!
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden, hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund, der kun kan tale ondt,
Stop verden, jeg er blevet for dum.
Hvem har taget nøglen til mit hjem?
Hvem har stillet døren lidt på klem?
Kalder med en missekatte stem'.
Hvem er det der ligger nøgen i min seng?
Hvem har malet væggen hvem har flyttet om?
Hvem har stukket en granat i min inderlom'?
Hvem har taget ladegreb med min ene hånd?
Insomnia.
Hvem er det der lander på mit gulv?
Som noget der ku' være i et hul.
Drevet af Uranium og kul.
Glider op i unge damer som en kælen ål.
Hvem har spillet Matador med min lillebror?
Hvem har spottet den galaxehob hvor Niels bohr?
Hvem har stukket pebberkorn i mit næsebor?
Insomnia.
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden, hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund, der kun kan tale ondt,
Stop verden, jeg er blevet for dum.
Der' flammer i min hals der brænder så jeg hælder dem.
Stemmer i ørene skal væk så jeg fortæller dem,
Hvordan det hele flyver væk hver gang jeg tager en strammer.
Det kan jeg li' det ligesom koldt vand, på gamle flammer.
Så kalder byen mit navn, og jeg kan se det for mig,
Husker hvordan vi dansede Macarena sidste sommer.
Tænder der sveder, munden vokser, jeg må ud på bakken,
Men først der hælder jeg en rotte til i mundkloakken.
Og så jeg klar til fødderne, jeg klar til mødrene på gaderne,
Drikker for at overvinde mødrene med jaderne,
Og selv pladerne der springer ud af min mund,
De gør mig intet, for det sker kun når månen er rund.
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden, hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund, der kun kan tale ondt,
Stop verden, jeg er blevet for dum.
