Bag på cyklen, hjulet snurrer
far han griner og mor hun kurrer
det er fridag og vi er sammen,
solen skinner over Sortedammen
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus.
Huset er grønt, det hedder Bella-Vista
vandet koger, og primussen gnistrer
haven og tapetet blomstrer rødt og grønt
himlen er blå og livet det er skønt.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus.
Fætter Frede viser Frida, han ka' stå på hænder
Valde vil osse, men han taber sine tænder
mormor si'r: Musik ska' vi ha'
og hun henter sin harmonika.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus.
Solen går ned, og vi kører hjem
bag byens silhuet titter stjernerne frem
rådhusets klokker slår til tiden
og det har de gjort mange gange siden.
Det var et liv i sus og dus
i mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus.