Bag den grå moulmein-pagode
Med sit blik mod havets blå
Sidder der en Burma-pige, og kun mig hun tænker på
Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England, kom igen til Mandalay!
Kom igen til Mandalay, ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay?
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj!
Når hver rismark drev af tåge, og det led mod solnedgang,
greb hun til ukulele, og Kulla-lu-lu-lu hun sang.
Kind mod kind vi sad og så på bugtens både, stavn mod stavn
Laste teaktræ favn på favn, i den sjip-sjap-våde havn,
(I den sjip-sjap-våde havn)
Kom igen til Mandalay, ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj!
Sejl mig ud der øst for Suez, hvor sidste mand er først,
hvor de ti bud ikke gælder, og hvor folk kan føle tørst.
Hør nu kalder templets klokker, og jeg ønsker kun, jeg lå
bag den grå Moulmein Pagode med mit blik mod havets blå.
Kom igen til Mandalay, af flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay
Oh, den vej til Manadalay, fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj!
Der hvor solen brød som torden,
frem bag Kina-bugtens kaj!
End