En fremmed fugl jeg var og er
I blandt mine egne dog især
En fremmed fugl, en fattig en
som søger sig en liden gren
En liden gren at sidde på
hvorfra jeg kan min trille slå
Jeg har ennu en sang igjen
og gadd så gjerne synge den
En liden gren med vårløv på,
og er den bar, nu vel, lad gå!
Og om jeg ikke får en gren,
tar jeg til takke med en sten
For synge må jeg enn en gang
jeg har ennu en fattig sang
Men sig mig, Gud, er det ei slig
at den, du gav en sang, er rig?
