Alene - Kaliber

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før

Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger

Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør

Når det indhenter mig, indhenter mig

Tiden går

Han prøver og følge med den for de siger den læger alle sår

De forsvinder udad til men uanset hvad klokken slår

Mangler han at samle tusind potteskår

Dybt ind ved ikke helt hvor

Men han leder ikke, livet går videre han må være hård

Det nytter ikke at fælde en tår

Nytter ikke at snak, han kan ikke forklare hvad han ikke selv forstår

Smiler når de spørger, siger det okay

Siger det samme til sig selv, og passer på med

Og vise den svaghed, der bagved hans maske

Nægter at lade det knække ham, no way

Men han er helt alene i sin lejlighed

Og gardinerne de er alle sammen rullet ned

Skammer sig over den mand han er blevet

Løber men kommer ingen vegne selvom

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før

Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger

Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør

Når det indhenter mig, indhenter mig

Alene

Uret tikker, tik tok tik

Prøver ikke at vække opsigt

Flyver på autopilot

Styrtdykker helt alene i sit cockpit

På gaden ser han fjender, konstant omkring sig

Står i en kø og føler dem omringe sig

Alt ligner sig selv men alligevel

Står han i hjørnet så ingen kan komme bagfra

Skubber folk fra sig, jo mere de presser på ham

Tager ikke telefonen, svarer ikke længere nogen, søvnløs natten lang

Og han er helt alene i sin lejlighed

Bliver hjemme fra job uden og give besked

Tiden flyver, minderne de følger med

Løber men kommer ingen vegne selvom

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før

Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger

Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør

Når det indhenter mig, indhenter mig

Alene

Han rakte hånden ud i mørket, men ingen så den

Råbte sine lunger ud, men ingen hørte hans stemme

Han genoplever den samme scene igen og igen

Konstant på flugt men ved ikke hvor det fører hen

Han ligner selv selv men, han er ikke som før

Han gemmer det dybt inde, et sted som ingen kan røre

Frygter hvad det vil føre til, hvis han åbner den dør

I den kolde vinterregn

Løber men kommer ingen vegn

Alting ligner sig selv men, ingen ting er som før

Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger

Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør

Når det indhenter mig, indhenter mig

Alene