Jeg har længe set et ansigt, som jeg kender
i et hjørne af kupéen, hvor jeg står,
og jeg' sikker på, det stjålne blik, du sender,
er det samme som i foregårs og i går.
Tror du, du ka' narre mig igen?
Det' da let a' se, hvor du vil hen,
jeg er ikke døv og blind så spar dit skuespil.
Tror du, du ka' narre mig igen?
Du ka' spille helt uskyldig, men
du ka' li' så godt la' vær' - fortæl dog, hva' du vil.
Når jeg prøver på at fange dine øjne,
bli'r din blege kind så rød, som den ka' bli'e.
Hvis du stikker mig 3-4 hvide løgne,
ja; så føler jeg mig fristet til at si'e:
Tror du, du ka' narre mig igen?
Det' da let a' se, hvor du vil hen,
jeg er ikke døv og blind så spar dit skuespil.
Tror du, du ka' narre mig igen?
Du ka' spille helt uskyldig, men
du ka' li' så godt la' vær' - fortæl dog, hva' du vil.
Jeg har undret mig og tænkt, at det var heldigt,
at vi gang på gang sku' mødes overalt.
Men nu ved jeg godt, det ikke var tilfældigt -
du ka' roligt glemme det, du har fortalt...
Tror du, du ka' narre mig igen?
Det' da let a' se, hvor du vil hen,
jeg er ikke døv og blind så spar dit skuespil.
Tror du, du ka' narre mig igen?
Du ka' spille helt uskyldig, men
du ka' li' så godt la' vær' - jeg ved jo, hva' du vil.
