Stjerner dukker frem
bag månens lyse bue
dagen går på hæld
det mørkner i min stue
Himlens sorte hav
skyller ind i verden
bringer med sig budskab
om elverfolkets færden
Søvnen sænker sig
det er på høje tid
frygtløs sover jeg ind
thi natten den er blid
Elverpiger spinder
en troldvind i mit sejl
jeg møder midt i intet
mig selv i sjælens spejl
For de vokser ud af ingenting
de næres bedst af savn
de kalder frem en længsel
som ikke har noget navn
Søvnen sænker sig ...
