der var engang en spinkel lille mester jakeldreng
der digtede sin verden frem
og kom for sent i seng
han var for svimmel og for sårbar
havde let til gråd
verden er så fuld af farer men han falt på hovedet
i en kælder under virkeligheden stod en bænk
Ved teatret hvor han spillet det han havde tænkt
hans bedste ven var indianer og blev assistent
han kunne se i mørke og var ikke alt forvent
drejbogen skrev om en verden som de så
hvor de små blev store
og de store de blev små
