Bølgende bakker
marker, eng og skov.
Frit land, frit land, bestå.
Dine brødre er borte,
dine søstre sover sødt,
så du må være stærk og stå ret.
Ryster du på hånden,
ja så vælter det jo ind,
over landets grænser,
ind i stuen, i mit hjem.
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind.
Frit land, fri for os selv.
Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn.
Alt det smukkeste gør ondt,
fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind.
Frit land, frit land, mit sted.
Tusinde af øjne,
de har meninger om alt,
og alle sammen tror at deres TV taler sandt.
Jeg skal prøve på at se den lysende idé,
men stregen den må trækkes i det sand.
Tilgiv mine øjne,
de ser kun fra næsen ned.
Hvordan skal jeg kunne bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved.
Frit land, frit land, mit sted.
Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn.
Alt det smukkeste gør ondt,
fra myggestik ved søerne,
til trådene i bølgerne der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind.
Frit land, frit land, mit sted.
Frit land, frit land, frihed