Vågnet, midt i natten
Mærker angsten dræne sit sind
Løfte flasken
drikker ud
Frygter tiden der går
Længslen, strammer sit bård
om hans ensomme rodløse sjæl
Pakker tasken
ser sig om
slukker lyset og går
Ingen ved hvor
væk fra byens labyrint
Derud hvor håbets lys er tændt
Ingen forstår
han er ensom og glemt
Søgende, træt og alene
føler han hvert sekund slukker lys
mærker kraften ebbe ud
for hvert skridt han går
Ingen ved hvor
væk fra byens labyrint
Derud hvor håbets lys er tændt
Ingen forstår
han er ensom, er glemt
