Vores lille knægt kom ud til mor i køkkenet en aften, mens hun stod og lavede mad.
Og han gav hende en lille seddel, han havde skrevet.
Og da hun havde tørret hænderne i forklædet,
tog hun sedlen og læste den, mens jeg lyttede.
Og her er, hvad der stod:
For at slå græsset: 5kr
For at rede min seng hele ugen: 6kr
For at have gået til købmanden: 2kr
For at lege med lillebror, mens du var ude at købe ind: 2kr
For at bære skraldespanden ud: 3kr
Og for gode karakterer i skolen: 10kr
For at gøre rent i gården: 10kr
Så alt i alt skylder du mig: 38kr
Mor så lidt på knægten, der stod der og så så forventningsfuld ud.
Og jeg kunne se, at hun tænkte tilbage på alle de år, som vi havde haft sammen med ham.
Så tog hun blyanten, vendte sedlen om, og så skrev hun, og jeg læste det for ham:
For den tid, jeg bar dig,
mens du boede indeni mig: Ingen regning!
For de nætter jeg sad hos dig,
græd for dig og bad for dig: Ingen regning!
For al den tid, al den frygt,
du har kostet din mor: Ingen regning!
Lille søn, du skal vide, at for min kærlighed til dig
der er der bare ingen regning!
For de år, der vil komme,
med angst for din fremtid: Ingen regning!
Og for alle mine gode råd
og for al min erfaring: Ingen regning!
For legetøj, mad og tøj, ja, selv for at snyde din
lille næse - der er bare ingen regning, søn!
Og læg alt det her sammen -
så er min kærlighed til dig bare uden regning!
Da jeg var færdig med at læse op, så havde min lille søn store tårer i øjnene.
Han så op på sin mor, og han sagde: mor jeg elsker dig så meget!
Så tog han blyanten, og med store, skæve bogstaver skrev han:
Alt er betalt!
Og til alle jer små venner ude i landet: Husk, at fars og mors kærlighed den koster ikke noget.
(kor:) Så er min kærlighed til dig bare uden regning!
