Det er forår
alting klippes ned
der beskæres i buskadser og bugetter
slut med fordumfede ødselhe
Vi begynder at træne ttil skeletter
jeg bli'r fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung
men når forårssolen skinner
bli'r jeg ung
Lad nu falde
hvad der knapt kan stå
Men i så fald sku' jeg altid komme kryv'nde
hver gang skatten gi'r sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde
Jeg bli'r tom i hjernen
træt og tung i sjæl og krop
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv
Men den skreber bare hult i sparegrisen
Der er ikke meget tegn på liv
selv i vinter var det dog en ko på isen
Jeg har længe næret
en istap ved min barm
men når forårssolen skinner
bli'r jeg varm!
Solen skinner på falittens rand
Derfor deenne dyrebare randbemærkning
Der er varies i tidens tand
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine
sidste tænder skilles ad
men når forårssolen skinner
bli'r jeg glad!
Tag da kun min sidste spinkle mønt
Livets sol er min den sidste del af livet
for som solfanger er jeg nu begyndt
at forstå, at Alt og Intet er os givet
Og en gang går solen
sin runde uden mig
Men når forårssolen skinner
lever jeg!
