Kærlighedssang Ved Et Tab - Rasmus Skov Borring

Som solskin over mark og hav

som forårsblæst og gyldent rav

var hvad du var og bragte.

Alt godt blev til. Jeg så min vej

var den, der skulle gås med dig

så langt som livet rakte.

Den fylde hjertet råber på

blev ved et under til at nå

og ingen kan forklare.

Som nåde dykker den herned

og fylder tid med evighed

så den vil altid vare.

Det følgeskab blev lykke her

hver dag var livet livet værd

og uden vej tilbage,

men prisen er så kæmpestor

for kærlighed på denne jord

dog aldrig skal jeg klage.

Når gode dage er forbi

og døden lukker døren i

kan vi slet intet gøre.

Og græder vi ved nat og dag

det ændrer intet ved den sag

som ingen mand kan føre.

Det ved jeg så, at hvad jeg så

og aldrig rigtigt kan forstå

er livets bedste gåde.

Den åbner det vi drømmer om

og svinder større end den kom

men bli'r her som en nåde.

Som skaberlys om hav og land

der rammer hver en lille mand

og tænder puls og glæde.

I lyst og nød det vokser til

og synger om hvad livet vil

hver dag vi er til stede.