Jeg kunne fylde et ocean,
med alle de tårer jeg har grædt for dig,
tænde ild - med alle de håb jeg har haft.
Jeg har prøvet så længe og hårdt,
på at viske dit ansigt bort,
glemme dine hænder - glemme dit smil.
Men så 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede du var væk,
pludseligt 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede jeg aldrigt så dig mer'.
Du holder om mig som om intet var sket,
og selv om jeg var så forberedt,
falder alle forsvar - slaget er tabt.
Det er umuligt at stå imod,
det er som strømmen i en mægtig flod,
river al fornuft ud af min krop.
For 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede du var væk,
pludseligt 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede jeg aldrigt så dig mer'.
For 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede du var væk,
pludseligt 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede du var væk,
pludseligt 1 - 2 - 3 er du her,
og jeg som troede jeg aldrigt så dig mer
