Når en helt ny dag, er visnet hen og er gået,
du føler dig brændt af,
gennemtærsket og forsmået,
og selv din sutsko er som brosten om din hæl,
helt ind i din sjæl.
Du flød kun afsted, med strømmen i en flod,
det´oss´meget lettere at gå med,
end altid at gå imod
og du gemmer dit øje bag røgen fra en smøg,
nu vil du være høj.
Luk mig ind,
luk mig helt, helt ind i dit sind,
jeg rejser med.
Når du nu tar´på vejen,
væk fra alt hvad du har lært,
gennem tåge og regn,
mindes det, du havde kært,
din barndoms drømme,
fik du aldrig sagt farvel,
de knustes af sig selv.
Du tar´det første skridt,
ind i en verden, der er din,
alting er så hvidt, så følsomt og så fint,
de bjerge og sletter du aldrig før ku´se,
helt dækket af sne.
Du løftes blidt op,
og du svæver på en sky,
du mærker på din krop,
og du sanser på ny,
Oh, isblomst, prinsesse,
på marmorklippens top,
er finder du dit slot.
Luk mig ind,
luk mig helt, helt ind i dit sind,
jeg rejser med.
Når du løfter din hånd, mod kærlighedens port
og den pludselig drejer om,
på hængsler, der er smurt med salver og olie
gennem tusinder af år,
så er det du forstår.
Du løber raskt afsted,
gennem hvælvinger og sale,
alting ånder fred
og ligger næsten som i dvale,
og folket her vil vågne,
af fortryllelsens blund,
ved et kys fra din mund.
Du ser en frejdig gut,
som er oppe i spring,
han klimter på sin lut
og danser med dig rundt i ring,
og alle regnbuens farver på hans kostume
gir´dig svar,
du danser med en nar.
Luk mig ind,
luk mig helt, helt ind i dit sind,
jeg rejser med.
Og når natten er forbi,
vil han hvile ved dit bryst,
der er så meget du kan gi´
til de der længes efter trøst.
Han vil vise dig solen,
i det land hvor alt kan ske,
han vil få dig til at le.
