Samler mod til at lade bladet vandre
For vi er stål og selvmordstanker
Det var din scent af din person
Der skulle gøre mig så stærk i troen
Det er kun smerte, der presser os frem
Du er tråden der syr mine øjne sammen
For din scent er din person
Gør det umuligt at håbe på i morgen
Så nu er der stilhed i min storm
Og åbne flænger i mine drømme
Jeg håber det æder dig langsomt indefra, at lade som om
Hver gang de henvender sig og spørg om du ikk’ ku’ se det komme
Jeg håber det æder dig langsomt indefra, at lade som om
Hver gang de henvender sig og spørg om du ikk’ ku’ se det komme
For brugt til at blive
Der er hverken håb eller tvivl
For nu’ mit ønske om at dø
Blevet min sidste grund til at leve
Du stak min ryg med din kniv så nu’ mit liv fyldt af ingenting
Hævnen vækker mit instinkt
Lover at gøre det smukt når du ser mig med vinger
Håber du går så meget ned din familie ka’ se det
Kigger dig selv i spejlet og spiller den sidste scene
Med tårerne trillende i fortrydelse for du er helt alene
Og så dør vi sammen for du er i graven med det ene ben
Så nu’ der stilhed i min storm
Og åbne flænger i mine drømme
Jeg håber det æder dig langsomt indefra, at lade som om
Hver gang de henvender sig og spørg om du ikk’ ku’ se det komme
Jeg håber det æder dig langsomt indefra, at lade som om
Hver gang de henvender sig og spørg om du ikk’ ku’ se det komme
Usikkerheden fik du plantet
Du fik mig skubbet helt ud til kanten
Det var din scent af din person
Der gjorde jeg ikk’ ku’ stole på nogen
Viste mig en side jeg ikk’ ku kende
Kun du var skyld i vores verden skulle ende
Det var din scent af din person
Der gjorde jeg ikk’ ku’ stole på nogen
Så nu er der stilhed i min storm
Og åbne flænger i mine drømme
Jeg håber det æder dig langsomt indefra, at lade som om
Hver gang de henvender sig og spørg om du ikk’ ku’ se det komme
Jeg håber det æder dig langsomt indefra, at lade som om
Hver gang de henvender sig og spørg om du ikk’ ku’ se det komme
