Jeg stod ved en afgrund, alt for længe
Med udsigt, herfra og til Pompeji
Jeg har øvet mig i at blive svimmel
Men nu går det ganske langsomt op for mig
At herfra, hvor jeg står, kan jeg ikke se en skid.
Og det vil jage mig langt ind i helvede, at jeg har brugt så meget tid.
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil ikke være mere
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil hjem igen.
Jeg har stået her og sunget
Ved min elskedes vindue natten lang
Jeg har leveret smukke vers af Michael Strunge
Men for morgenstunden er det en klage sang
Ja, den her kontrast, behøver ikke engang en flagestang.
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil ikke være mere
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil hjem igen.
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil ikke være mere
Nu tager jeg hjem igen
Jeg skal hjem igen.
Jeg har levet mit liv i tåbedømme
Jeg er kun en lille smugle syg og uden varige men
Og hvis min postkasse, trænger til at tømmes
Så henvises det til teksten til min gravsten
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil ikke være mere
Nu tager jeg hjem igen
Jeg kan ikke holde til det mere nej
Nu tager jeg hjem igen
Jeg vil ikke være mere
Nu tager jeg hjem igen
Jeg tager jeg hjem igen
