Det var sommer og livet var let.
Før jeg tog mine første skridt.
Som det korte strå,
fra lys til grå.
Som den sidste dråbe vand
Hvad gør jeg nu?
Jeg ved det er min skyld
det gik galt.
Jeg ved det er min skyld
at intet var normalt.
Hvis blot jeg kunne glemme hvert et ord
og hvert et nederlag,
var der kun denne sang tilbage.
Da min far ramte fladskens bund
kom der intet fra moders mund
neej
og det første slag
var sidste skub
nu er der frit fald uden håb
så hvad gør jeg nu?
Jeg ved det er min skyld
det gik galt
jeg ved det er min skyld
at intet var normalt
hvis blot jeg kunne glemme hvert et ord
og hvert et nederlag
var der kun denne sang tilbage
Hjemsøgt af fortid
på vej mod min drøm
nu slipper jeg ud
og barndommens omkvæd
skriver jeg om.
Hææah
Jeg ved det er min skyld
det gik galt
jeg ved det er min skyld
at intet var normalt
ohhhåå
Jeg ved det er min skyld
det gik galt
jeg ved det er min skyld
at intet var normalt
Hvis blot jeg kunne glemme hvert et ord
og hvert er nederlag.
Var der kun denne sang tilbage.
Var der kun denne sang tilbage.
