Bring da øl og vin til mig!
Så stærk og sød, som købes kan
Og jeg bliver fuld til markedstid
Bring en fager tøs til mig!
Den fagreste i det ganske land
Og jeg knepper hende til markedstid!
Bring da øl og vin til mig!
Vi har øl og vi har vin
Så stærk og sød, som købes kan
Og jeg bliver fuld til markedstid
En sammenkomst, en sammenkomst
Ved kildens pynt af gren og blomst
Folk kommer hed fra viden om;
Valfarter til hin helligdom
Folk kommer og' for skæmt og gant
Og jeg ved ej, om der tales sandt
(Men) købmænd siger der er penge at få:
Den sølle hob er nem at flå
Bring en fager tøs til mig
Denne tøs er ganske fin
Den fagreste i det ganske land
Og jeg knepper hende til markedstid!
En sammenkomst, en sammenkomst
Ved kildens pynt af gren og blomst
Ting til brug og ting til pynt;
Der pranges her for kongens mønt
Mad og øl fra nær og fjern
Og klæder, læder, glas og jern
Midsommerdag er lang og blid
Markedstid er glædens tid
Bring da øl og vin til mig!
Vi har øl og vi har vin
Så stærk og sød, som købes kan
Og jeg bliver fuld til markedstid
Bring en fager tøs til mig
Denne tøs er ganske fin
Den fagreste i det ganske land
Og jeg knepper hende til markedstid!
Nå, min herre,
Hvad skal det være?
Et herligt valg er det, min ven
Der er ej så mange af dem igen!
Den har sin pris
På det vær vis
De er sjældne ting, jeg har kun jen
Den er ganske dyr, har du råd til den?
Jeg tager guld og sølv
Købet slås med øl
Men mønten der slår ikke til
Jeg har for mange penge på spil
Lad mig se
Jovist, kanske
Jeg har en ven, der kender mand,
Som har en tøs, der købes kan!
Drik og hor!
For vi er mænd, som synder til vi kastes til med jord!
Drik og hor!
For jeg er mand og synder, som skyr præsten i sit kor!
Der, hvor folket samler sig, særligt dem i nød
Der skal gud afgøre din lod, afmålt med din dåd
Præsten ofte præker der det, som gud påbød
Og i griskhed tager din offergave til sit eget forråd
Dette sted var altid helligt; her huskes gammelt bånd
Fra før den hvide Krist kom til os med spidst kors i sin hånd!
Offergaven er dyrebar, ofret har sin pris
Præsten må nu møde sin skaber, ofret på fordums-vis
Tag hans lygte, tag hans støvler, slå til i nattens ly
Tag hans sjæl og tag hans liv; blakket vær hans ry
Hvor er din herre nu?
Ingen kan redde dig nu.
Tag nu løkken af flettet læder
Og læg den løst om hans svælg
Stram nu strikken og skær hans strube
Præsten må dø denne midsommerhelg
Blodet strinter og jorden stænkes
Gudsmanden synker sammen, stum
Drag den døende præst i mosen
Og drukn hans skrog i det dybrøde skum
Og givtig er vores gave!
