Uendelige korridorer, til kun svagt oplyste rum
Umulige distancer, for et begrænset intellekt
I en tragisk forestilling om egen formåen
vrides hjernen til sidste dråbe
Det er ikke nok,
slår ikke til
Det er sådan jeg har det,
og så det sådan det er
En dag så går jeg ud med glæde,
mod den uendelige ro
Og over livets vande
Ad den allersidste bro
I armene til diiiiiiig, diiiiig
I armene til diiiiiiig, diiiiig
Det er ikke noget jeg tror
Det er sådan det er
Det er det jeg ser
Når jeg savner dig her
diiiiiiig, diiiiig
diiiiiiig, diiiiig
