På en markedsplads,
hvor jeg var færdig med at spille.
Stod jeg træt og kold bag scenen og slapped’ af.
Da jeg hørte nogen mumle ganske stille.
Og en mand med en lille hund,
så på mig og sag’:
Hej du spillemand,
vil du sig’ mig med det samme.
Og vær’ ærlig, for jeg mener hvert et ord.
Når Vorherre, slukker livets flamme,
og man skal forlade denne jord.
Må man ta’ hunden med sig ind i himlen?
Den er sød og den har vær’t min bedste ven.
Den er klog og fin,
og har lige vær’t i bad.
Hvis man må du Spillemand,
så bli’r jeg glad.
Jeg svared’ ham lidt kort da jeg sagde hør’:
En hund kommer nok i himlen når den dør.
Det var sent, og jeg sku’ køre hjem.
Og da jeg satte i bilen,
tænkte jeg på manden igen.
Hej du spillemand…
For ham, var sagen jo så vigtig.
Han fortjente, at få et ærligt svar.
Men hvem, kan mon svare helt oprigtigt.
På om hunde der dør,
får plads hos himmelens far.
Hej du spillemand,
vil du sig’ mig med det samme.
Og vær’ ærlig, for jeg mener hvert et ord.
Når Vorherre, slukker livets flamme,
og man skal forlade denne jord.
Må man ta’ hunden med sig ind i himlen?
Den er sød og den har vær’t min bedste ven.
Den er klog og fin,
og har lige vær’t i bad.
Hvis man må du Spillemand,
så bli’r jeg glad.
