Det brænder på borgen.
Det er koldt uden for.
Og du kan høre menneskefødder komme nærmere.
Du laminerer din selvmedlidenhed for der er ingen andre der vil have dig.
Og revalideringen og overførselsindkomst som en kommunist i kongehuset.
Ja, du var 15 første gang de bragte dig med til gratis kost og logi på kommunen.
Regningen har aldrig lige været dig.
Du er uuddannet.
Selvom du lærte at tale deres sprog da du kom til landet.
Så løb Ibrahim.
Ja, løb Ibrahim.
Det er lykken der står på spring, Ibrahim.
Ja, løb Ibrahim.
Og løb Ibrahim.
Det er lykken der står på spring Ibrahim.
Du gemmer dig i hjørnet.
Forvirret fortørnet over gensynets glæde.
Og porte løber op og du omfavner din Gud da du ser vagtens rektorkæde.
Når lungerne er fulde af luft.
Åh!
ja, så det svært at få vejret.
Så du gemmer dig.
Bag en snus fornuft.
Som du selv har infiltreret.
Ja, du stadig lavest på rangstigen.
Selv når du står på deres skammel.
Og unge hunde lærer nye tricks, men du for gammel.
Så løb Ibrahim.
Ja, løb Ibrahim.
Det er lykken der står på spring, Ibrahim.
Ja, løb Ibrahim.
Og løb Ibrahim.
Det er lykken der står på spring Ibrahim.
Ja, løb Ibrahim.
Og løb Ibrahim.
Det er lykken der står spring, Ibrahim.
Ja, løb Ibrahim.
Og løb Ibrahim.
Det er lykken der står spring, Ibrahim.
Ja, det er lykken der står på spring, Ibrahim.
Ja, det er lykken der står på spring, Ibrahim.
