van gogh ku´ ik´ ha´ malet mit vue
fra altanen ud over min by
folk sir´ til mig jeg er syg for tiden
men jeg føler mig på toppen, som øjet på pyramiden
jeg ruller ind til siden
hun spørg´mig er der plads
jeg sir´ masser plads
hun ler som var jeg lattergas
hendes snakken gir´mig masser stress
men snart ligger hun lige, som et vatterpas
lyserøde skyer fra min søde blunt
beskidte ord fra hendes røde mund
krokodille-tåre fra hendes blå øjne
hvis det stod til mig, ja, så lå vi nøgne
på toppen der hvor sneen daler
ingen smalle steder, nej, der´ ingen kvaler
hun spørg´hvor jeg vil hen, i så sen en alder
for hun vil gern´ i byen, hun sir´ sneen kalder
hun vil gern´ i byen eller, ha´ de nye stiletter
eller sygebiletter, til et fly der letter
hun ved godt jeg har mang´ peng´
så, hun slænger sig i slang´skind
det´da lettere bizart, at jeg kennder hend´s far
men ingen anelse har om hvor jeg kender hend´ fra
jeg tænder cigaren, hun sir´hun har venner i baren
de knokler sikkert rigtig hårdt for de penge de har
