Halvt smilende
i sommernatten,
driver hun i gader og stræder
som splitternøgen.
Festen er for længst forbi
men jeg har glemt hvor jeg bor.
Så jeg finder mig et alibi
i sommernatten.
Som en silhuet
ud af det blå.
Hviskende stopper hun mig,
tømmer mine lommer,
ta'r hvad hun kan få.
Husene står tomme,
dørene på klem.
- Men hvem sætter spor på din kind?
Intet synes længere væk
end dit villakvarter.
Pailetterne blinker og blinker
i forlygterens skær.
Kilometervis af hække
slændrer vi forbi,
til du finder dig et alibi
i sommernatten.
Som en silhuet
ud af det blå.
Hviskende stopper hun mig,
tømmer mine lommer,
ta'r hvad hun kan få.
Som en silhuet
ud af det blå.
Hviskende stopper hun mig,
tømmer mine lommer,
ta'r hvad hun kan få.
Gaderne er smukke.
Ligger øde hen.
- Men hvem sætter spor på din kind?
