det er de små prinser der må alting
pludselig må de ikke en skid
og så får de tæsk
når jeg får fri fra skole
eller bliver sendt hjem
følger præstens sorte kat efter mig
jeg går med den tunge taske over skulderen
ved hvad der skal ske når jeg når hjem
jeg magter ikke en kat i hælene
vender mig om
men hvad forstår en kat
jeg tager den ved halen
svinger den rundt og ind i en hæk
den arabiske prins
er ikke nødvendigvis den førstefødte
men den første der får en flad når far får fri